Efteråret og vinterens aktiviteter i Sdr. Starup Plantage 2020-21
Her i efteråret 2020 er der ryddet meget op i skoven. Fældet træ fra forsommeren har ligget til nu . Flishuggeren har arbejdet i skoven i et par uger. Der lå træ flere forskellige steder i skoven som nu er fliset og kørt væk.
Heldigvis kørte maskinerne i skoven i en periode hvor det ikke regnede og vejene er derfor ikke skadet i år af de tunge køretøjer.
Vi har et forholdsvis stort depot af betonaffald liggende klar ved "stjernen" til brug ved vejreparationer.
Der er nu enkelte ret åbne steder , hvor der er behov for tilplantning igen, hvilket formentlig bliver til foråret, da planterne skal bestilles i god tid.
Starup Plantage er slet ikke så hårdt ramt af billeangreb på grantræer, som andre plantager (typografbillen). Der holdes meget øje med disse biller,så vi hurtigt kan fælde og fjerne de angrebne træer, således at bæsterne ikke spreder sig til for stort et område.
En del af bevoksningen i den østlige del af pantagen og især afd. 5 er udvokset.
Træet er af god beskaffenhed og har været langsomtvoksende. Det er derfor besluttet at starte med at fælde arealet i nær fremtid. Efterfølgende bliver der formentlig plantet en eller anden art af gran eller lærk i arealet.
Starup Børneby på besøg i skoven onsdag d. 8/12-20
En af lærerne på Starup Skole Bo Svinkløv har igen haft en flok skønne skolebørn med og vi nyder at børnene har glæde af skoven og lærer at respektere naturen og alt hvad den indeholder.
Her nogle billeder fra Starup Plantage hvor 4. klasse er blevet undervist i faget håndværk og design.
I dag lærte eleverne om principper i hvordan træ fældes, og øvede sig i at bruge bøjlesav, hvor der blev savet brænde, som senere skal bruges til bålmad sidst på skoleåret i skoven.
Der blev demonstreret og vist finkløvning med kløvekniv, og snitning af svensk smøreniv. Eleverne skal selv næste gang kløve og snitte svensk smørekniv, hvor de lærer snitteteknik og sikkerhed med brug af kniv.
Starup Børneby - Skolen i skoven
Starup Børneby har stor glæde af at bruge Starup Plantage i vores daglige undervisning.
Skoven ligger få kilometer fra skolen. Vores ture i skoven gennemfører vi altid uanset vejret, da vores mål er, at børn skal lære, at man kan være ude i al slags vejr.
Allerede for godt 10 år siden fik vi lov at anlægge vores egen lille grejhytte i nærheden af jægernes hytte. Et stort område blev udstukket til skolens brug. Og vi fik adgang til toilet og drikkevand. Lige siden har vi flittigt benyttet Starup Plantage i vores undevisning.
I dagligdagen gør vi ofte brug af Starup Plantage. På skole-delen har vi en stående aftale, at en klasse mindst skal have været i skoven 4 – 5 gange i løbet af året. Med den gode cykelsti foregår turen derud altid på cykel, hvor vi samtidig får motion og trafikøvelse. Selv de små og yngste elever, som kun er 6 år, cykler selv
Vi skoven i fag som NaturTeknik, men også i forbindelse med emneuger og andre fag. Når vi f.eks. i faget ”Håndværk og Design” skal arbejde med materialet træ, startes der altid med at lære at fælde træ i skoven, opsave, kløve og snitte. Primitiv madlavning over ild, er også en af de gode aktiviteter for børnene.
Et stort hit blandt de yngste, er når der også arbejdes med at bygge huler. Børnene er inddelt i stammer og er sat inden for afstukne regler. Her opnår børnene stor social træning.
Starup Børneby er glade for så let at kunne gøre brug af Starup Plantage. Vi håber, at eleverne selv senere vil gøre brug af Plantagen som en god ressource til et positivt aktivt friluftsliv.